Gider du heller ikke at træne?

Du er langt fra alene. Måske fordi du ikke rigtig har fundet noget, du synes er sjovt at bruge din krop til endnu?

For mange er det svært at finde ud af hvad de skal træne - fordi andre har en mening omkring det de gør ‘ikke er rigtigt’.

For nogle er det fedt at løbe et marathon. For andre er det fedt at dyrke styrketræning. For nogle er zumba det fedeste i hele verden. For andre er pilates det eneste rigtige.

Det fede er at du helt selv bestemmer hvad du har lyst til at bruge din tid og din krop til.

Hvad der føles helt rigtigt for din kollega føles muligvis helt forkert for dig. Og ved du hvad? Det er okay.

For hvis nu lige - ex reformer-træning - ikke swinger med dit temperament og din krop, så kan du altid prøve:

Kitesurfing, petanque, klatring, badminton, jiu jiutsu, sex, svømning, styrketræning, HIIT, kickboxing, optimistjolle, mountainbike, tango, en gåtur, aeroyoga, langrend, paddeltennis, kano, dart, boksning, trailløb, wing tsun, en løber, wakeboard, bowling, en vandretur, BodyPump, roning, salsa, barre, squash, karate, ridning, pilates, snowboarding, vandski, boksning, landevejscykling, linedance, tennis, dykning, step, snooker, SUP, kajak, spinning - fortsæt selv listen.

.. I stedet for. Der er frit valg på hylde ét. Dét er da en buffet der vil noget, hvad?!

Hvis du ikke har fundet gejsten ved en bestemt type bevægelse, er det måske tid til at prøve noget nyt? :-)

Kærlig hilsen og god træning,

- Celestine

Forrige
Forrige

Hvad skal der til, for at du har det godt i din egen krop?

Næste
Næste

Meditation