Er du også på nippet til at gå i 'sommerpanik'?

Foråret er over os. Temperaturen stiger og det betyder sæson for mindre tøj.

For nogle er det lykken. For andre er det starten på panik-sæsonen.

Panik over at det inden længe er ‘bikini-tid’. 

Panik over at skulle vise sine arme frem i t-shirts eller sine ben frem i shorts.

Det er omtrent nu at damebladene begynder at storpushe diverse ‘bikini-klar-kure’. Fordi.. Det sælger.

Storsælger. 

Og måske har du også prøvet én af dem?
Måske har du rent faktisk overvejet at hoppe på én (igen) i år?

Jeg har selv været der. Mange år i træk.

Jeg købte troligt Alt for Dullerne for at være med på ‘Bikini Kur’. For i år.. I år skulle det være..

Jeg skulle være i ‘mit livs form’. Jeg skulle være tilpas i min bikini. Jeg skulle føle mig som en laber kittykat når jeg tog den bikini på. Så jeg gik all in.

All in på kød og grøntsager.
Masser af træning.
Løbeture.
Vand.
Vand med citron om morgenen.
Ingen sukker.
Ingen kornprodukter.
Ingen mælkeprodukter.


Og jeg holdte det. I hvert fald et par dage.

Indtil jeg faldte i. Sådan ‘bankede-næsen-ned-i-asfalten-faldte-i’. Og jeg åd. Alt.

Så dunkede jeg mig selv lidt oven i hovedet og blev enig med mig selv om at mandag var en bedre dag at starte, fordi i weekenden skulle jeg jo alligevel til et eller andet socialt arrangement, hvor jeg ikke gad at være på kur. 

Og der overspiste jeg så også.. Fordi jeg jo skulle på kur om mandagen. Og det her var ‘sidste gang’.

Ved du hvad? Jeg nåede aldrig at føle mig godt tilpas i min bikini.

Ikke på den måde i hvert fald.

For jeg fik aldrig holdt min kur længe nok til at jeg reelt så eller mærkede nogen som helst effekt.

Til gengæld efterlod det mig med en følelse af at jeg var én stor fiasko, når det kom til at ‘leve sundt’ eller at være på kur.

At jeg havde en rygrad som blød nougat.
 

5 kilo tabt - 7 kilo taget på

Måske du kan genkende mønsteret?

Måske du ligefrem har lyst til at gøre op med det?

Men hvordan gør du så det?

Altså - en start er at lade være med at købe bladet med kuren i. Så er du allerede godt på vej.

Vidste du at at over to tredjedele af de personer, der går på kur, efterfølgende tager mere på end de har tabt og derfor ender med en højere vægt end da de startede?

Det er en rimelig træls måde at blive 'bikiniklar' på. I hvert fald hvis målet er det modsatte.
 

Bare liiiiige 5 kilo... 

Men hvordan skal du så justere, for at føle at du er bare er lidt tættere på en krop, du har lyst til at vise frem.

Altså.. Allerførst kunne jeg rigtig godt tænke mig at udfordre dig på at overveje, om det reelt set er et vægttab der skal til, for at du føler dig godt tilpas. 

Rigtig mange kvinder går med et grundlæggende ønske om at tabe sig 5-10 kg uden at have et reelt behov for det.

Spørgsmålet er om du er én af dem?

Jeg var én af dem. Jeg jagtede et 'tyndere ideal' og selvom min krop i bund og grund var pæn og sund, som den var, var jeg ikke tilfreds, fordi jeg hele tiden mente at jeg kunne være tyndere.

Det handlede ikke om min krop.

Det handlede om mit hovede.

Om at jeg på den hårde måde skulle lære at elske mig for at være mig. Hele mig.

For at elske din krop som helhed, behøver du ikke at elske hvert et hjørne af den.

Det er okay ikke at synes at din appelsinhud er det fedeste i verden - men det gør ikke, at din krop ikke er flot som helhed.

Hvis idealet 'perfekt' er dit mål, så kommer du aldrig i mål. Vi har allesammen strækmærker, appelsinhud, deller, folder, knopper og steder der blævrer. Det er en del af kroppen. Som helhed. 


Men hvad så hvis du rent faktisk gerne vil ændre noget?

Det er helt okay at have lyst til at justere på sin krop. Det er bare vigtigt at du er afklaret med årsagen til ønsket om at ændre.

Hvis det som udgangspunkt er baseret på, at du ikke føler dig god nok eller elskværdig, som du er nu, så skal der nok kigges på nogle andre ting end vægttab som en start (for - surprise - så er du heller ikke 'i mål' når du har tabt de 5 kg, det gør dig ikke mere elskværdig).

Hvis du ønsker at justere, så skal der kigges på det der står imellem dig og dit mål. 

Måske er det snack-attacks som resultat af restriktioner? (I så fald vil en kur have decideret modsatte effekt).

Måske er det snack-attacks som resultat af træthed? Så giver søvnen mening at kigge på.

Måske er det for dig at finde en god og mættende morgenmad, som gør at du føler dig godt tilpas og ikke gør at du tømmer wienerbrødsbakken på arbejdet kl. 10?

Måske vil du gerne lege med at snige flere grøntsager ind i din kost? Måske til aftensmaden? Det giver mere volumen og stjæler lidt af pladsen fra sovsen og kartoflerne, så du samlet set får lidt mindre energi indenbords i dit måltid.

Eller måske er det at finde en bevægelsesform som du rent faktisk synes er sjov (husk at alt tæller - glem styrketræning, løb eller yoga, hvis du afskyer det. Måske er volley noget for dig? Dans? Tennis? Badminton? Ridning? Mulighederne er mange - det handler bare om at bruge din krop til noget sjovt).

Du skal kigge på de små ting i hverdagen. Dem du har lyst til at holde fast i hele året. Og ikke kun en panik-uge i maj.

Vigtigst af alt: vær realistisk. Se dig selv i øjnene og vurdér om det reelt set er en vane, du kan holde fast i om 5 år også. Hvis ikke, så skal den justeres.

Måske skal 2017 være året hvor din sommerpanik-bikini-kur bliver erstattet af selvkærlig omsorg. Af fokus på bæredygtige vaner som du kan holde hele sommeren - og hele vinteren - så du ikke behøver at panikke igen næste år?

Husk - at hvis du gør det du altid har gjort, så får du det du altid har fået. Og hvis en bikinikur ikke har virket for dig de andre år, jah, så kommer den nok heller ikke til det i år.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til mig. Jeg vil elske at høre fra dig. 

Kærlig hilsen og klap i måsen,

- Celestine