Ulvesult og snack-attack-garanti

Jeg har sådan en periode lige nu hvor jeg er ulvesulten 24/7. Hvis jeg ikke får mine hovedmåltider er der 120% snack-attack-garanti. 

I en sådan periode vejer jeg som regel et par kilo mere end jeg ‘plejer’, fordi jeg spiser lidt mere (surprise). 

Og lige dér kan det være fristende at begynde at justere lidt ned. At opstille restriktioner for min spisning for at ‘tabe mig lidt igen’. 

Men jeg ved at hvis jeg gør det lige nu - så vil der (også) være snack-attack-garanti. 

Det handler jo slet ikke om maden - det handler om at finde ud af HVORFOR min appetit er lidt større lige nu og arbejde med det i stedet.

Jeg prioriterer mine hovedmåltider (fordi overspisning bare ikke føles særlig godt og det vil jeg gerne minimere), rigeligt med søvn og bevægelse. 

For sådan er det af og til. Kroppen er dynamisk og afspejler hvad der sker i vores liv; vi kan med- eller modarbejde det. 

Jeg prioriterer samarbejdet med den vished om, at jo mere jeg modarbejder des længere tid går der før vi er tilbage til normalen igen (læs: jeg kan vælge at lave restriktioner, men jeg ved at det vil trigge overspisning og det er jeg ikke interesseret i).

Det giver mig ro at vide at min krop stabiliserer sig helt af sig selv igen. 

Den ro har jeg fordi jeg har oplevet det før - og fordi jeg tør lade mig selv være nysgerrig overfor processen i stedet for dømmende af frygt for ikke at være tilstrækkelig når jeg har sådan for en stund. 

Faktum er at det er helt normalt at have sådanne perioder og der kan være masser af læring gemt i det, hvis bare vi tør give os selv lov til at være i den proces det er at blive klogere på sin egen adfærd og sine behov.