Synes du også at al den her 'elsk dig selv-snak' er lidt frustrerende?

I så fald er du langtfra den eneste..

Fordi det ligesom bare er blevet endnu 'et ideal' der skal leves op til. 

Men ved du godt at alt det her med at ‘elske sin krop’ ikke handler om, at du ikke også gerne må have et ønske om at ændre den?

Der er så meget fokus på at 'elske sig selv som man er' i øjeblikket og det er - hvis du spørger mig - en virkelig fin tendens.

Men.. For der er et men.

Der er bare én misforståelse som ganske ofte går igen - og det er at man ikke både kan elske sig selv og have et ønske om at ændre noget.

At du ligesom bare skal acceptere alt som det er - og være über-glad for det.

Det efterlader én i et 'jeg burde elske mig selv - men jeg er altså ikke helt tilfreds med sagerne'-limbo.

Og det er træls. For det bliver bare én stor omgang 'jeg burde' - og det har aldrig gavnet nogen. Medmindre det gør, at man handler på det - men det gør 'jeg burde' sjældent.
 

"Jamen, jeg er jo ikke 'i mål' - hvordan skal jeg så kunne elske min krop?"

Jeg oplever ganske ofte at kvinder er bange for at ‘elske sig selv’ eller være ‘tilfredse i eget skind’ fordi de er bange for at ‘hvile på laurbærene’.

De er jo endnu ikke ‘i mål’ (du ved, det der arbitrære mål som ikke helt er fast og derfor aldrig rigtig nået) og så kan man jo ikke være glad for sin krop - den er jo ikke ‘god nok’ endnu.

Lad os lige slå fast én gang for alle. Du kan faktisk godt både være glad for din krop som den er - og have lyst til at ‘justere’. 

Og det er faktisk helt okay at have lyst til at ændre noget.

Det er helt okay at være forfængelig.

Det er helt okay at have et behov for at føle dig godt tilpas i eget skind - eller i dine jeans for den sags skyld.

Det afgørende er bare, hvad årsagen bag behovet for justering er.

Hvis dit behov for at ændre din krop bunder i, at du gerne vil føle dig mere værdig, mere elsket, mere lykkelig eller ‘god nok’ - så kan jeg med sikkerhed garantere dig for, at det ikke ligger på den anden side af den ændring.

Lykken er ikke et vægttab. Du bliver ikke et bedre menneske - ej heller mere elsket af at veje mindre eller af at være mere tonet.

Du er helt som du skal være.
Din krop definerer ikke din personlighed.
Du er ikke din krop.
Du er hele dig.
Og din værdi er ikke afgjort af hvorvidt du vejer 5-10 kg mere eller mindre.

Du behøver heller ikke at elske hvert et hjørne af din krop. Se på den som en helhed; det den kan, det den gør, det du har klaret i den. Alle de små fine finurligheder, som du godt kan lide.

Prøv at få øje på dem.

Det behøver ikke at betyde at du synes appelsinhud er det fedeste i hele verden. Men igen - hvis appelsinhuden er det der gør at du synes at det hele er helt forkert, så er det måske relevant at kigge på det lidt større billede.
Altså din krop som helhed.

Kroppe er ikke perfekte. Altså - jo, de er perfekte på deres egen måde. Med alle de ‘uperfektheder’ der måtte være.

Og hvis du af og til trænger til et reality-check efter at have brugt timevis på at scrolle igennem dit Instagram- eller Facebookfeed og kigge på bronzefarvede, tynde/tonede/trimmede gudindekroppe hjulpet godt på vej af filtre og photoshop - så tag lige en tur i svømmeren engang.

Gør dig selv den tjeneste - og bliv mindet om at virkeligheden handler om at kvindekroppe er flotte, med de forskelligheder de har. 

At der ikke er to kroppe der er ens. Og at du hjertens gerne må stræbe efter at have den krop du vågner op og har det godt i - men bare lige skal huske på, at en mere 'fit' krop i sidste ende ikke er det der gør dig mere lykkelig. 

Det der gør den helt store forskel, er hvordan du tænker om den - og om dig selv.

Og derfor er det faktisk muligt både at elske sig eget skind - og at have et ønske om at ændre noget ved det.

Så længe du selv er helt afklaret med, hvad baggrunden for ændringen er. 

Husk at du altid er velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål - eller blot lyst til at dele dine tanker med mig.

Hav den fineste dag.

Kærlig hilsen

- Celestine