New year, new me - eller hvad?

 
IMG_2989.JPG
 

Jeg husker dig kærligt på, at denne uge er en uge præcis som alle andre på året (selvom du naturligvis godt ved det).

Det betyder, at du ikke behøver at gå på kur i netop denne uge for at starte kickstarte dit vægttab (eller i hvilken som helst anden uge for den sags skyld).

Det betyder også, at du heller ikke behøver at detoxe for at starte dit 2020 sundere. Eller at træne seks dage om ugen for virkelig at skyde året i gang med manér.

Måske du hellere vil kigge på én eller to vaner, du godt kunne tænke dig at indføre.

Og måske kan du overveje hvordan, du kan gøre det realistisk at fastholde dem, ikke kun i januar - men hele året.

Måske er det at spise frugt eller grønt til et måltid om dagen?

Eller at få en morgenmad, du kan lide (hvis du er sulten)?

Måske er det at bevæge dig 2-3 gange om ugen som en start (læs: bevæge - ikke nødvendigvis træne) .

Eller at lege med en ny motionsform, du længe godt har kunne tænke dig at prøve?

Måske du ville være allergladest for at starte med at kigge på din søvn og dine søvnrutiner?

Eller måske det kunne være at få drukket lidt mere væske i løbet af dagen?

Sæt din barre i en højde hvor du ved, at du kan lykkedes (også på de dage, hvor dit mojo er på et absolut minimum). Du kan altid avancere, når vanen sidder på rygraden.

Leg med at fokusere på én eller to ting af gangen, som rent faktisk er meningsfulde for dig at gøre.

Hvis du virkelig vil ændre noget i det nye år, skal det måske være din tilgang til, hvordan du griber tingene an på sundhedsfronten?

Jeg ved godt, at du ved det – men jeg tillader mig alligevel lige at minde dig om det:

Det handler ikke om de ting du gør til perfektion i en måned. Det handler om de små ting du får gjort hver dag - hele året.

30 minutters bevægelse 3 gange om ugen hele året er langt mere effektivt en 1 times træning 5-6 gange om ugen i januar.

Jeg håber, at du får et stærkt og lykkebringende 2020❤️

Forrige
Forrige

Hvorfor træner du?

Næste
Næste

Hvilke intentioner har du for det nye år?