Stærke kvinder støtter hinanden - også i bøfburet.

Det er vist ingen hemmlighed at vi kvinder de sidste par år har gjort vores indtog i det ellers tidligere mandsdominerede bøfbur - og sikke en fed (og vigtig) udvikling.

Men.. For der er et men.

Der er stadig mange kvinder som ikke har lyst til at bevæge sig derind. Min erfaring er bare, at barrieren har ændret sig lidt. For hvor det før var mændene derinde der kunne intimidere og afholde mange kvinder fra at bevæge sig derind, er det nu i højere grad blevet andre kvinder.

Jeg hører det faktisk ganske frekvent; at det kan føles lidt som om ‘man ikke er velkommen som ny’.

Når jeg skriver det her, så handler det ikke om, at skrive noget om at ‘kvinder er kvinder værst’ - det bullshit tror jeg ikke på.

Nej, sådan helt generelt er vi faktisk ret awesome til at bakke hinanden op. Kan vi blive bedre? Uden tvivl. Og måske er bøfburet ét af de steder.

Husk hvordan det føltes da du var helt grøn og bevægede dig ind på ukendt territorie. Da du måske stadig var lidt usikker på din teknik og ikke havde lyst til at føle dig ‘på udebane’ men uundgåeligt gjorde det.

Måske har du haft en god oplevelse, der gjorde det lidt sjovere for dig at komme igen?

Og måske kunne du faktisk være hende, der gør at en anden kvinde har mod på at bevæge sig på usikkert territorium igen. Tænk hvis hun - ligesom dig - blev ‘bidt af bøfburet’.

Jeg skriver ikke at du skal bruge din træning på at fetere en anden kvinde eller pakke hende ind i vat - det er ingen tjent med.

Jeg skriver bare at jeg faktisk ikke sjældent hører det som en udfordring for kvinder, der egentlig gerne starte med at styrketræne - og det er altså en skam at nogle går glip af det, når vi ved hvor f*ing awesome det føles, at løfte tunge ting.

Så hvad kan vi gøre mere af?

Måske bare sende et smil til én du kan se står i en situation, du selv engang også stod i (og til alle andre; smil smitter). Eller måske spørge om hun leder efter noget, hvis du kan se at hun går søgende rundt.

Det er meget lidt der skal til, for at du gør en stor forskel for et andet menneske - og det føles (sikkert) lige så rart for dig at gøre, som for det andet menneske at ‘modtage’😊