Meditation

 
DSC00456.jpg
 

Meditation er blevet en fast del af min hverdag og været det det sidste lille års tid (I know - det er ingenting sammenlignet med zenbuddhistiske munke, men altså, man skal starte et sted, ikke?)

Det er blevet uundværligt for mig. Nu. Men sådan har det langtfra altid været. Faktisk har det de sidste 5 år været noget der har været i mit søgelys men uden at jeg sådan rigtig har været i stand til at praktisere det på fast basis. Måske mest fordi jeg satte mit ambitionsniveau lidt for højt. 

Og så er der en anden vigtig faktor som jeg er blevet bevidst om: at jeg har allersværest ved at gøre det, når jeg har allermest brug for det. Altså - når jeg har allermest om ørerne, tankemylder og/eller uro indeni føles det helt skørt at sætte mig ned og trække vejret. 

Men jeg gør det. Nu. Fordi jeg har lært at det gør en kæmpe forskel for mig. Hvis du drømmer om at komme i gang med at meditere så har jeg et par fifs til dig:

  1. Sænk dit ambitionsniveau. Både for omfanget (den tid du bruger på det) såvel som forventningen til resultatet af det. Du mærker ikke (nødvendigvis) den store forskel med det samme.

  2. Gør det nemt. For mig har det været klart det nemmeste at starte dagen med det. Men andre dage har det været en nødvendighed for mig senere på dagen (også). Ved at starte dagen med det, bliver det svære for mig at ‘misse i farten’.

  3. Meditér på dagsformen. Nogle dage er det 10 minutter, nogle dage 15, nogle dage 30 - og nogle dage bare 5. Sæt barren i den højde der tillader dig at få det gjort. I bund og grund handler det jo om at trække vejret - og for nogle kan det føles lidt mindre ‘langhåret’ at anskue det som dét; bevidst vejrtrækning.

  4. Få hjælp. Der findes masser af gode apps - ex Headspace, Nærvær, Calm eller Yoga mod stress som har fine guidede meditationer af forskellige længde.

PS en god del af mine klienter har opdaget at de ‘snack-attacker’ mindre når de tager 10-15 minutters meditation/vejrtrækning om eftermiddagen af den simple årsag at de giver sig selv det de har behov for; et pitstop - i stedet for at dulme det med mad.

Forrige
Forrige

Gider du heller ikke at træne?

Næste
Næste

Hvis jeg vil 'i form' skal jeg vel leve asketisk, skal jeg ikke?