Forandring tager tid - og rejsen er fyldt med op og nedture
Når vi er i en proces med henblik på forandring, kan det være nemt at have en opfattelse af, at den primært skal indeholde fremgang og sejre.
Rationelt ved de fleste af os nok godt, at det jo næppe er sådan i praksis (fordi vi mangt engang har set den knudrede kurve på vejen til succes på Instagram), men oplevelsen i praksis kan godt være lidt anderledes.
Når vi ‘snubler’ i processen kan det af og til føles som om, at vi er slået ‘tilbage til start’ og ikke har rykket os overhovedet. Og det er her, det godt kan give mening at zoome ind på dér, hvor du rent faktisk HAR rykket dig. At zoome ind på sejrene og ’sætte dem op på kaminhylden’ (som en vis dame har gentaget et par gange). Også på de ting der kan føles helt små og nærmest ubetydelige - og som du måske er tilbøjelig til at negligere, når det hele i forvejen føles lidt øfferen.
Derefter kan det potentielt give mening at trække SherlockHolmes-hatten frem og være lidt nysgerrig på hvad der skete, da du snublede. Vi får ikke voldsomt meget ud af at dømme eventuelle snublerier. Det vi til gengæld KAN få noget ud af er, at være liiiiidt nysgerrige på det i processen mod at forstå, hvorfor det sker. Og måske også møde det med en my selvmedfølelse, når du prøver at forstå, hvorfor du gør, som du gør.
Det er naturligvis en meget rationel tilgang, som er meget nemmere at skrive højt end nødvendigvis at handle på, når man står i situationen.
Og det kræver også lidt mod, at turde gøre noget andet end det vi plejer.
Min pointe er, at hvis du er vant til at forvente lineær og snubleri-fri perfektion i din forandringsproces (og gang på gang at blive skuffet), så vil jeg minde dig om, at der findes andre muligheder at gribe det an på også, NÅR det sker. For det vil ske. Alle mennesker snubler af og til i forandringsprocesser.
Min erfaring er, at vi ofte faktisk får ganske meget mere ud af snublerier, når man har mod på at pause ‘selv-shamingen’ for en stund til fordel for SherlockHolmes-hatten. Det gør vi fordi der ganske ofte, kan være ganske fine læringer gemt i at forstå hvorfor vi gør, som vi gør🤓