At spise mere end du har behov for (eller måske ‘tænker, at du har lyst til’) er faktisk ‘helt normalt’ af og til.

Selvom det er rart (og på sin egen måde vigtigt) at føle sig godt tilpas i sin egen krop, så handler livet om mange andre ting end at ’se ud’.

Det handler om…

Af og til får jeg meldinger fra klienter, der tidligere har været i et forløb hos mig. Måske lige en status på hvordan det går eller refleksionsdeling omkring opture eller udfordringer i processen.

Jeg sætter altid virkelig stor pris på de mails, fordi jeg ved at processen efter forløbet er lige så vigtig som selve forløbet.

Det betyder ikke, at vægttab ikke kan være en del af rejsen mod et bedre forhold til din krop. Men det vil næppe alene være den eneste katalysator for at forbedre relationen.

Måske vægttabet vil bidrage til en følelse af mere tilpashed. Men at få et bedre forhold til din krop handler også om at acceptere og respektere den; dens dynamik og udsving og dens behov.

Når du står med et brændende ønske om et vægttab, kan det være svært at se idéen i at gå den ‘længere vej’.

Du er jo topmotiveret for at ændre noget, og du har sikkert taget tilløb længe.

Du har et inderligt behov for at gøre noget, der gør at du ‘ser resultater’ nu. Og du er villig gå til at gå ret langt for at det sker, for du er KLAR. I hvert fald lige nu.

Når vi er i en proces med henblik på forandring, kan det være nemt at have en opfattelse af, at den primært skal indeholde fremgang og sejre. Men.

Når jeg tidligere advokerede for, at droppe fokus på vejning, udsprang det af, at jeg har set mange have et alt for stort fokus på et meget specifikt tal som succeskriterie for ’kropslig formåen’

“Det giver jo ikke mening, du vælger buffet, når du ikke spiser mere?”. Det har vi debateret et par gange herhjemme.

“Jeg forstår idéen med det her ‘elsk dig selv som du er’, men jeg er der altså ikke. Jeg vil gerne tabe mig fordi jeg ved, at jeg bliver gladere og mere tilpas i min egen krop, når mit tøj sidder bedre” (Citat: mange kvinder jeg taler med)

Jeg kan jo ikke stole på mig selv - og jeg kommer ikke til at gennemføre. Sådan havde jeg det i mange år ovenpå år med mange fiaskoer (føltes det som) på slanke- og sundhedsfronten.

Du ved det godt, men jeg minder dig bare lige kærligt om det; det er altså okay at have lyst til at ændre ved din krop.

Appetit er en ret dynamisk størrelse. Jah, vel egentlig hele kroppen. Den svinger altid. Lidt op. Lidt ned. I perioder er udsvingene større, i andre lidt mindre.

At være glad i eget skind handler ikke om, at du skal elske hver en afkrog af din krop.

Det handler ikke om, at du skal gå fra ‘selvhad’ til at være fuldstændig forelsket i alt, hvad du ser i spejlet.

Eller at du ikke må have et ønske om at ændre noget, som du er mindre tilfreds ved.

Kender du også det der med, at grønt godt kan være ‘lidt besværligt’ at spise? At det ligesom er nemmest at få spist, når andre har tilberedt det for dig? Så kommer der altså lige et par ‘fif’ til, hvordan du kan gøre det nemmere at få spist mere af ‘det grønne’ (læs: både frugt og grønt).

Når jeg snakker med klienter om vægttab og æstetiske forandringer, spørger jeg som regel også ind til, hvordan resten af familien ‘ser ud’.

Oftest kommer der et svar á la: “Min far er slank. Min mor - og også min mormor faktisk - har samme kropstype som jeg har; vi har tendens til [indsæt selv familie-kropskendetegn]”.

Hvis du længe har haft et lidt svært forhold til mad, kan tanken om at bruge tid på at få et mere roligt og fleksibelt forhold til mad virke helt overskuelig.

Som udgangspunkt kan det måske faktisk virke mest fristende, at fastholde dit gamle mønster med madregler og restriktioner, fordi det er en form for kontrol, som kan føles tryg.

Også selvom du godt kan mærke, at det er det helt modsatte, du egentlig har behov for; altså færre madregler og mindre kognitiv kontrol.

I mine yngre år var min instinktive opfattelse at jeg ’bare lige skulle’ nå dét (f.ex. opnå vægttab, have økonomisk frihed, finde partneren etc.) og så var ‘mit mål’ nået.

Altså en opfattelse af, at når først [indsæt selv drømmescenarie] var opnået, så var ’livet komplet’.

Med alderen har jeg (som resultat af både sejre og svære tider) indset, at livet er lidt af en dynamisk fætter.

Og at det dynamiske aspekt netop er det, der betyder, at det du opnår skal vedligeholdes og plejes, for at det fortsat er dit at kunne fastholde.

Tænk hvis det var muligt for dig at ’finde tilbage’ til dine gamle spisemønstre, fra før slankekure og madregler gjorde sit indtog i dit liv.

Tænk hvis du igen kunne spise på sult og mæthed, nydelse og lyst – og bruge et minimum af din energi på ’burde ikke’ og ’må ikke’ i forbindelse med spisning.

Tænk hvis der ikke var noget mad der i sig selv var ’forbudt’ eller ’usundt’, men at du selv var fri til at vælge, hvad du havde lyst til at spise hvornår.

Jeg skriver en del om at være nysgerrig på egne mønstre - og det kan i sig selv føles temmelig ukonkret. Så hvordan gør jeg det konkret?

Først er det vigtigt for mig at pointere, at ‘no size fits all’; at det der virker for den ene, for den anden kan bidrage til yderligere forvirring i bunken af ’gode råd’ .

Når det er skrevet, ved jeg også at konkretisering øger sandsynligheden for succes – og derfor kan det måske være hjælpsomt, at jeg deler, ét (af mange) værktøjer, som en del af mine klienter har haft succes med, til at blive mere bevidste om egne mønstre.