Har du brug for et ‘kropsligt realitycheck’, så gør dig selv en tjeneste at gå en tur i svømmeren - eller på stranden for den sags skyld i disse sommertider.

Her vil du møde alle typer af kvindekroppe; tynde, tykke, høje og lave, store bryster, små bryster - you name it.

Når nogen spørger, hvad jeg arbejder med, plejer jeg at svare, at jeg hjælper folk med at blive stærkere og at få et mere fleksibelt forhold til mad, krop og bevægelse. Og tilføjer måske noget med ‘personlig træner’, hvis de ser helt forvirrede ud.

HVIS jeg af og til får byttet om på rækkefølgen, kan jeg næsten altid forvente respons i stil med: “Så du laver kostplaner?” ofte akkompagneret af “Jeg gad godt tabe 5 kg, kan du lave en kostplan til mig?”.

At være glad i eget skind handler ikke om, at du skal elske hver en afkrog af din krop.

Det handler ikke om, at du skal gå fra ‘selvhad’ til at være fuldstændig forelsket i alt, hvad du ser i spejlet.

Eller at du ikke må have et ønske om at ændre noget, som du er mindre tilfreds ved.

‘Det indimellem træningerne’ betyder: mindre snacking og et mere roligt forhold til mad, følelsen af at være en stærk mor, mere tilpashed i eget skind og mestringsfølelse.

Kender du også det der med, at grønt godt kan være ‘lidt besværligt’ at spise? At det ligesom er nemmest at få spist, når andre har tilberedt det for dig? Så kommer der altså lige et par ‘fif’ til, hvordan du kan gøre det nemmere at få spist mere af ‘det grønne’ (læs: både frugt og grønt).

I de her dage har jeg en del coachingsamtaler med klienter via Skype.

Det har jeg fordi skiftet i hverdagens rutiner påvirker både møfle- og spisevaner og for mange er det derfor rart lige at få vendt eventuelle udfordringer og at sparre omkring værktøjer i en tid, hvor det føles som om, at hele hverdagen er vendt på hovedet.

Nogle dage kan det føles fint at være i eget skind - andre dage topøfferen.

Og ved du hvad? Det er helt normalt.

Helt normalt at have udsving i, hvordan din krop føles at være i. Og helt normalt at have dage, hvor du ikke er udpræget begejstret for at være i den.

Tænk hvis flere satte træningsmål med fokus på ‘kropsfølelse og kunnen’ fremfor æstetik og udseende. På bevægeglæde og lidt mere lyst fremfor ‘skulle & burde’. På fleksibilitet og dagsform fremfor ufleksible træningsplaner.

Tænk hvis flere fejrede alt det kroppen kan, istedet for at fokusere på alt det ‘den ikke er’.

Jeg kan ikke komme i tanker om noget, der har fucket mere med min krops og mit hoveds trivsel, end da jeg spiste og trænede mig til at se sådan her ud.

Jeg bliver så glad, når jeg ser det her billede☺️

Det er (nogle af) Badass-damerne og det er taget en dag, hvor én havde brug for en krammer til træning.

Missionen med Badass-holdene var for mig at skabe et trygt rum, hvor man kan komme og møfle & bøfle på dagsformen - også de dage, hvor man er ‘lidt sprød i kanten’.

Et rum hvor vi fejrer hinandens sejre og støtter hinanden i både ups and downs.

Hvor der er plads til både gode grin, dårlige jokes, stærkhed og sårbarhed.

Når jeg snakker med klienter om vægttab og æstetiske forandringer, spørger jeg som regel også ind til, hvordan resten af familien ‘ser ud’.

Oftest kommer der et svar á la: “Min far er slank. Min mor - og også min mormor faktisk - har samme kropstype som jeg har; vi har tendens til [indsæt selv familie-kropskendetegn]”.

Hvis du længe har haft et lidt svært forhold til mad, kan tanken om at bruge tid på at få et mere roligt og fleksibelt forhold til mad virke helt overskuelig.

Som udgangspunkt kan det måske faktisk virke mest fristende, at fastholde dit gamle mønster med madregler og restriktioner, fordi det er en form for kontrol, som kan føles tryg.

Også selvom du godt kan mærke, at det er det helt modsatte, du egentlig har behov for; altså færre madregler og mindre kognitiv kontrol.

I mine yngre år var min instinktive opfattelse at jeg ’bare lige skulle’ nå dét (f.ex. opnå vægttab, have økonomisk frihed, finde partneren etc.) og så var ‘mit mål’ nået.

Altså en opfattelse af, at når først [indsæt selv drømmescenarie] var opnået, så var ’livet komplet’.

Med alderen har jeg (som resultat af både sejre og svære tider) indset, at livet er lidt af en dynamisk fætter.

Og at det dynamiske aspekt netop er det, der betyder, at det du opnår skal vedligeholdes og plejes, for at det fortsat er dit at kunne fastholde.

Tænk hvis det var muligt for dig at ’finde tilbage’ til dine gamle spisemønstre, fra før slankekure og madregler gjorde sit indtog i dit liv.

Tænk hvis du igen kunne spise på sult og mæthed, nydelse og lyst – og bruge et minimum af din energi på ’burde ikke’ og ’må ikke’ i forbindelse med spisning.

Tænk hvis der ikke var noget mad der i sig selv var ’forbudt’ eller ’usundt’, men at du selv var fri til at vælge, hvad du havde lyst til at spise hvornår.

Et nyt år betyder en frisk start - både for krop og sind, ikke? Næh. Eller jo, det måske faktisk føles meget rart at 'starte på en frisk'. Det kan bare være værd at huske på, at en slankekur ikke nødvendigvis er nemmer e at holde bare fordi det er et nyt år - og at der findes en mere holdbar (og selvomsorgsfuld tilgang).

For nogle er det fedt at løbe et marathon, for andre er det ‘eneste rigtige’ at dyrke styrketræning. For nogle er zumba det sjoveste i hele verden. For andre er pilates det eneste de har lyst til at tage afsted til.

For rigtig mange er det svært at finde ud af hvad de skal træne - fordi andre har en mening omkring hvad der er ‘det rigtige’ at gøre.

“Mad fylder meget mindre i min bevidsthed. Det er ligesom om, jeg har fået en masse ny mental kapacitet, fordi mine tanker ikke hele tiden er optaget omkring mit næste måltid. Nu glæder jeg mig bare over at finde ud af, hvad jeg gerne vil bruge den kapacitet til i stedet for”

I de her badetøjstider minder jeg dig kærligt om, at din partner ikke gider at høre om ‘din dellede mave’ eller ‘dine blævrende, tykke lår’.

Eller bare sådan helt generelt at høre på, at du taler grimt om dig selv og din egen krop.

Jeg har godt nok brugt mange år på at træne ‘for at se anderledes ud’. Alt for mange faktisk.

Lavet cardio for at tabe mig. Trænet styrke (eller diverse hold) for at ‘tone min krop’. I nogle perioder 5-6 gange om ugen. I andre perioder 0. Fordi. Det ikke var sjovt. Jeg gjorde det med et eneste formål og det var at ‘fixe mig selv og min krop’. Og jeg så mig selv som sådan én der trænede fordi jeg ‘burde’.

Hvis andre snakkede grimt til og om dig og din krop - ville du så være venner med dem?

Intet velfungerende samarbejde har nogensinde været baseret tyranni - og hvis du godt kunne tænke dig at have det bedre i eget skind, er allerførste skridt at blive opmærksom på, hvordan du taler til og om den.